Rimelig sikker
- på, hvilken type uddannelse du vil søge ind på
Når du er nogenlunde sikker på, hvilken uddannelse du vil ind på men alligevel føler, du mangler nogle oplysninger, kan du bruge www.ug.dk. Her er der artikler om samtlige uddannelser. Artiklerne er alle bygget op over samme skabelon, og det gør det let at sammenligne informationer på tværs af uddannelser.
Alle artikler indeholder oplysninger om
- indhold i uddannelsen
- adgangskrav
- hvor svært det er at komme ind (adgangskvotient)
- hvor du kan tage uddannelsen
Ønsker du mere detaljerede oplysninger om studierne, kan du anvende institutionernes egne hjemmesider. Du kan komme til institutionernes egne hjemmesider via http://www.ug.dk/Job.aspx. Her kan du også se, hvornår uddannelsesinstitutionerne har åbent hus.
Du kan også kontakte eVejledning. Her kan du få svar på dine spørgsmål om uddannelse og erhverv om dagen, aftenen og i weekender. Du finder eVejledning via www.evejledning.dk
Specifikke adgangskrav
Vil du se, om du opfylder adgangskravene kan du se dem her eller i artiklen om den enkelte uddannelse på www.ug.dk.
Supplering
Hvis du mangler et fag eller et højere niveau på et fag, kan du se mere om supplering her'.
Husk, at du i løbet af sommerferien kan hæve ét fag ét niveau og stadig have muligheden for optagelse.
Når du har tjek på de sidste detaljer, kan du udfylde ansøgningsskema her.